Menu

Om Copack ApS

Copack er en uafhængig virksomhed, der varetager alle former for pakke- og emballageløsninger inden for pap og plast. Som kunde vælger du selv, om Copack skal tage hånd om hele din virksomheds emballage- og logistikværdikæde eller blot en del heraf.

På grund af vores store ordrevolumen og gode samarbejde med mange dedikerede leverandører, der alle er i stand til at levere forskelligartede løsninger til forskellige branchevirksomheder, kan vi sikre markedets bedste priser med korte leveringstider. Vi har et tæt og integreret samarbejde med nationale og internationale leverandører, der alle besidder de nyeste og mest effektive produktionsanlæg.

Vores mål er at hjælpe vores kunder med at fokusere på deres kernekompetencer. Copack er en virksomhed, hvortil vores kunder outsourcer deres pakke- og emballageløsninger, uanset om det handler om langvarige koordineringsopgaver eller kortevarige projektløsninger. På denne måde frigør vores kunder deres ressourcer til dét, der reelt er deres fokus.

Det er på denne baggrund, at vores kunder trygt kan overlade alle deres pakke- og emballagebehov til Copack.